Premier League

Carrick i drømmeland: Et af de stolteste momenter i min karriere

Tirsdag aften besejrede Middlesbrough storklubben Chelsea i Carabao Cuppen. Efter kampen var Michael Carrick så stolt, at han havde svært ved at sætte ord på præstationen.

Carrick trykker Pochettinos hånd, efter Middlesbrough slog Chelsea
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften blev en af dem, man nok sent glemmer i Middlesbrough.

Michael Carricks mandskab slog nemlig Chelsea 1-0 hjemme på Riverside Stadium i det første af to semifinale-opgør i Carabao Cuppen.

Mål og Highlights: Middlesbrough overrasker i første semifinaleopgør mod Chelsea

Efter kampen blev den pavestolte Boro’-manager, Michael Carrick, spurgt ind til sejren af klubbens egen hjemmeside.

– Det er et af de stolteste momenter i fodbold for mig. Det er svært at sætte ord på. Jeg kunne ikke have bedt om mere fra drengene. Det var en speciel indsats, hvor de virkelig kæmpede for hinanden, og jeg var virkelig stolt fra sidelinjen, siger Carrick til klubbens egen hjemmeside.

Sejren over Chelsea kommer ifølge Carrick også på et rigtig godt tidspunkt, eftersom Middlesbrough har været gennem nogle hårde uger i forhold til resultater.

– Det har været seks rigtig hårde uger. Vi befinder os et svært sted i tabellen, og vi har mange skader, men drengene skal tage rigtig meget med fra denne kamp. Vi har to store kampe, inden vi møder Chelsea igen, hvor vi skal bruge den her kamp som inspiration, uddyber Carrick overfor klubbens hjemmeside.

Den anden semifinale mellem Chelsea og Middlesbrough skal spilles på Stamford Bridge den 23. januar.

Det hold, der avancerer fra opgøret, kan se frem til at møde enten Fulham eller Liverpool i finalen på Wembley.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P