Premier League

Ten Hag bekræfter: I dialog med store navne

Manchester United kunne torsdag løfte sløret for tre kontraktforlængelser. Klubben arbejder på flere.

Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester United kunne torsdag annoncere, at klubben har forlænget med tre spillere fra førsteholdet.

Aaron Wan-Bissaka, Victor Lindelöf og Hannibal har alle fået udløst en klausul i deres kontrakter, som automatisk forlænger aftalen med et år.

‘De røde djævles’ manager, Erik ten Hag, fortæller, at der også arbejdes på at forlænge med to andre spillere fra klubbens førstehold.

– Vi taler med Raphael Varane og med Anthony Martial. Det er interne diskussioner mellem klubben og spillerne, fortæller Erik ten Hag til klubbens egen hjemmeside.

Raphael Varane kom til Manchester United i sommeren 2021 for 40 millioner euro, hvilket svarer til lige knap 300 millioner danske kroner.

Den tidligere Real Madrid-stopper har sidenhen spillet 79 kampe for Manchester United.

Anthony Martial kom til United helt tilbage i 2015. Franskmanden blev hentet for svimlende 60 millioner euro, hvilket svarer til cirka 450 millioner danske kroner.

Martial står noteret for 317 optrædener for de røde djævle, hvor han har scoret 90 mål og stået for 55 oplæg.

Manchester United bekræfter tre kontraktforlængelser

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P