Transfer: Vanvittig lav frikøbsklausul på Dybala kan lokke United og andre Premier League rivaler
Han har før været på listen hos Premier League-klubber som Liverpool, Tottenham og Arsenal, men det kan blive Manchester United der ender med at gå efter argentinske Paulo Dybala, der har en meget lav frikøbsklausul med AS Roma.

Den argentinske angriber Paulo Dybala har længe været genstand for interesse fra Premier League-klubber.
Det går faktisk helt tilbage til hans tidlige dage i Serie A med Palermo.
I sommeren 2022 skrev den dengang 30-årige Dybala under på en treårig kontrakt med AS Roma efter et gloværdigt ophold hos Juventus, men nu kan den argentinske verdensmester måske være til at lokke væk fra Mourinho og den italienske hovedstad.
Ifølge flere rapporter fra støvlelandet indeholder Dybalas kontrakt med romerne nemlig en frikøbsklausul, der træder i kraft fra 1. januar 2024.
Gazzetta dello Sport mener at vide, at klausulen lyder på blot 13 millioner €, hvilket er småpenge i moderne fodbold.
Klausulen gælder for både hjemlige og internationale klubber, selvom AS Roma kan modsætte sig salg til andre italienske klubber. Men det skulle de dog ikke være i stand til, hvis den købende klub kommer fra andre ligaer.
For en klub som Manchester United, der har fulgt Dybalas udvikling i årevis, kunne denne klausul være perfekt timing med særlig tanke på Financial Fair Play reglerne. Manchester United forsøger allerede at få nedbragt spillerlønninger, så de kan handle ind unden at bryde reglerne.
Og en billig men højprofileret løsning som Dybala er ikke utænkeligt, lyder det fra Italien.

Arsenal
Manchester United
Liverpool
AS Roma
Tottenham Hotspur












