Nu går det løs: Se de 10 mest værdifulde spillere med kontraktudløb!

Transfervinduet er nu for alvor åbent, og det kan blive et travlt et af slagsen. Ikke mindst også fordi en lang række prominente spillere har under seks måneder tilbage af deres kontrakter. Se de mest værdifulde spillere med kontraktudløb her.

Her kan du se listen over de mest værdifulde spillere med kontraktudløb i sommeren 2024!
Foto: Scanpix / campo.dk

Nu er det igang. Vinterens transfervindue.

Og når agenterne for alvor ruller sig ud, begynder telefonerne at ringe løs på tværs af Eruopa.

Og det er formentlig allerede tilfældet hos den liste af spillere, du ser herunder.

Men nu er det også helt formelt i orden at kontakte spillere med kontraktudløb til sommer.

Her kan du se listen over de mest værdifulde spillere med kontraktudløb i sommeren 2024!Og der er en hel del attraktive spillere på markedet. Vi har på campo.dk skrevet listen med de 10 mest værdifulde spillere, der har kontrakt udløb.

Listen er baseret på prissætning fra Transfermarkt, og der er ikke transferfrie spillere med på listen.

Hvis du vil sammenligne nedenstående spillere med den mest værdifulde danske spiller, der har kontraktudløb, så er det Robert Skov, du skal finde. Han kan forlade Hoffenheim til sommer og er vurderet til 6,5 millioner €.

De 10 mest værdifulde spillere med kontraktudløb

  1. 🇫🇷 Kylian Mbappé sætter sig suverænt på listens førsteplads. Selvom hans kontrakt med hovedstadsklubben PSG kun løber seks måneder yderligere, er han stadig vurderet uhørt højt.
    Værdi: 180 mio. €

  2. 🇫🇷 Juventus’ franske midtbanespiller Adrien Rabiot er nummer to på listen hos Transfermarkt. Han har været fast mand i fem sæsoner hos den ‘gamle dame’, og der er også forlydener om en mulig kontraktforlængelse.
    Værdi: 40 mio. €

  3. 🇨🇿 Tomas Soucek, har siden han kom til West Ham fra Slavia Prag været en solid midtbaneprofil for Londonklubben og David Moyes. Men de skal skynde sig at få skrevet under.
    Værdi: 35 mio. €

  4. 🇵🇱 Polske Piotr Zielinski kan også forlade Napoli til sommer uden en eneste mellemregning. Her kan vi altså tale om en mand, der er fast mand. Det har han været siden 2016, og han har ikke haft en serie A-sæson under 35 kampe!
    Værdi: 30 mio. €

  5. 🇪🇸 Mario Hermoso er nummer fem på listen. Atletico Madrids spanske midterstopper er populær hos cheftræner Diego Simeone, og hovedstadsklubben skal nok snart være klar med en forlængelse. Juventus vil gerne hente ham til Serie A.
    Værdi: 25 mio. €

  6. 🇦🇷 Man kan også sikre sig Guido Rodríguez billigt. Den argentinske midtbaneprofil hos Real Betis vil være et scoop at nå igennem til.
    Værdi: 24 mio. €

  7. 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Nummer syv på listen bliver svær at få overtalt. Aaron Wan-Bissaka får nemlig formentligt forlænget sin aftale med Manchester United, der har en option på yderligere et år. Men de skal nok ikke tøve for længe.
    Værdi: 20 mio. €

  8. 🇯🇵 Et af de navne, der måske ikke ringer en klokke hos alle er japanske Daichi Kamada. Lazio-spilleren kom til Serie A i sommer på en fri transfer fra Frankfurt og skrev kun under på en et-årig kontrakt, som han selv har mulighed for at forlænge med to år. Det ligner dog et farvel.
    Værdi: 20 mio. €

  9. 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Engelske Josh Brownhill kan forlade Burnley og manager Vincent Kompany til sommer, hvis han får lyst til det. Og han kan snakke frit med interessede klubber allerede nu her i januar. De skal bare være klar til at betale ved kasse 1.
    Værdi: 18 mio. €

  10. 🇳🇬 Wilfred Ndidi har også kontraktudløb hos Leicester i den engelske Championship. Han er 27 år, og der er mange gode sæsoner i den nigerianske landsholdsspiller endnu.
    Værdi: 18 mio. €

Du kan følge transfervinduet helt tæt på campo.dk, og vil du holde dig opdateret med døgnets seneste nyheder og væsentligste mål, så skriv dig op til vores nyhedsbrev. Det kan du gøre ved at klikke her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P