
Græker øger engagement i Nottingham Forest
Den græske Nottingham Forest-ejer Evangelos Marinakis har indfriet dele af klubbens lån mod øgede aktier.

Foto: Nottingham Forest
Et lån på 12,78 millioner euro er blevet konverteret til aktier.
Nottingham Forests græske ejer, Evangelos Marinakis, har fredag øget sit engagement i klubben fra East Midlands.
Det er fjerde år i træk, at den 56-årige græker styrker Nottingham-klubbens økonomi ved at konvertere klubgæld til aktier.
I 2019-20 lød beløbet på 23,23 millioner euro, i 2020-2021 på 13,94 millioner euro, og sidste år konverterede han et lån på hele 47,62 millioner euro til aktier.
Marinakis blev majoritetsholder i Nottingham Forest i maj 2017. Han ejer ligeledes den græske Superleague-klub Olympiacos.