Kenneth Perez er færdig på TV 2 – roses som stærk profil Foto: espn.nl
Dansk Fodbold

Kenneth Perez er færdig på TV 2 – roses som stærk profil

Den danske fodboldekspert Kenneth Perez er færdig på TV 2, som, på trods af at de har været tilfredse med den tidligere landsholdsspiller, nu vil noget andet.

Kenneth Perez er færdig på TV 2 men har for ikke længe siden forlænget sin aftale med ESPN i Holland
Foto: espn.nl

Kenneth Perez skulle bringe noget nyt ind i TV 2’s fodbolddækning.

Men her efter halvandet år på landsdækkende tv er det slut.

Det bekræfter kanalens fodboldredaktør Carsten Werge overfor Ekstra Bladet. Ifølge den tidligere fodboldkommentator har kanalen ellers været meget tilfredse med den dansk-hollandske ekspert.

- Kenneth har været en meget stærk profil for os. Vi har været utrolig glade for samarbejdet, fordi han er en lidt anden type med sin kontante stil. Han har været meget forfriskende, siger Carsten Werge til eb.dk.

Dog bliver Perez' aftale ikke forlænget, da TV 2 gerne vil et 'andet sted hen', oplyser fodboldredaktøren samtidig til avisen.

- TV 2 vil noget andet, og der passer min måde at være ekspert på nok ikke ind. Og det er jo helt i orden, konkluderer Kenneth Perez i dag til bt.dk.

TV 2 SPORT sender fra EM 2024 i Tyskland til sommer. Men altså uden Kenneth Perez.

I januar 2022 forlængede Kenneth Perez sin aftale med ESPN i Holland, hvor han er fast ekspert.

Mest læste

Notifications

Notifikationer