Premier League

Sancho drømmer om United-retur

Jadon Sancho har længe været ude i kulden i Manchester United efter en kontrovers med manager Erik ten Hag. Men ifølge en tysk journalist drømmer englænderen om en retur til holdet.

Jul 22, 2023; East Rutherford, New Jersey, USA; Manchester United forward Jadon Sancho (25) celebrates his goal during the first half against Arsenal at MetLife Stadium. Mandatory Credit: Vincent Carchietta-USA TODAY Sports
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

23-årige Jadon Sancho har været suspenderet i Manchester United siden den 16. septemer 2023.

Den engelske kantspiller fik gjort sig upopulær hos sin manager, Erik ten Hag, efter kampen mod Arsenal den 3. september, hvor Sancho ikke var blevet udtaget til kamptruppen.

Meldingen lød efterfølgende fra United-manageren på, at Sancho ikke havde trænet godt nok op til kampen, hvilket efterfølgende sendte kantspilleren til tasterne, hvor han i et opslag på X forsvarede sig selv.

Senere blev opslaget på de sociale medier dog slettet igen, men forholdet mellem Sancho og ten Hag blev ikke bedre, og englænderen er fortsat suspenderet i klubben.

Medie: Så slemt står det til for Jadon Sancho – må ikke parkere sammen med de andre United-spillere

Rygterne har derfor længe gået på, at både Manchester United og Jadon Sancho ønsker, at vejene skal skilles, når januar transfervinduet åbner den 1. januar.

Her har især Sanchos tidligere klub Borussia Dortmund været nævnt som en mulig destination for United-spilleren.

Men ifølge Florian Plettenberg, der er journalist på tyske SkySports, så er det ikke Sanchos drømmescenarie.

Den tyske journalist skriver nemlig i et opslag på X, at selvom Sancho skulle være meget klar på et skifte til Dortmund, så håber han stadig på noget helt andet.

Manchester United-spilleren drømmer nemlig om at “genstarte” karrieren i klubben og igen få lov til at trække den røde trøje over hovedet.

Jadon Sanchos seneste kamp for Manchester United var den 26. august, hvor den 23-årige kantspiller fik 31 minutter mod Tottenham i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P