Premier League

Arsenal-manager oven på dramatisk sejr: Jeg nød det

Selvom det var en kamp, der bølgede frem og tilbage, så var det en glad og tilfreds Arsenal-manager, som snakkede med pressen efter kampen.

Mikel Arteta og Martin Ødegaard var to tilfredse mænd, efter Arsenals sene 3-4 sejr over Luton.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Med et sent mål af Declan Rice i det 97. minut formåede Arsenal at vende 3-2 til 3-4 mod Luton i tirsdagens Premier League-opgør på udebane.

Selvom det var et nervepirrende opgør på Kenilworth Road, hvor kampen bølgede frem og tilbage, så lykkedes det Arsenal at vinde dybt inde i dommerens tillægstid.

Efter kampen var det derfor en glad og lettet Mikel Arteta, der mødte pressen. Arsenal-manageren både roste sit eget mandskab, men også modstanderen, oprykkerne fra Luton.

– Jeg nød det virkelig. Især til allersidst. Det fantastiske ved fodbold er de følelser og momenter, som du oplever sammen med andre mennesker. Det var en speciel aften, udtalte Arteta efter kampen.

– Ros til Luton for den fantastiske atmosfære, de skabte, måden de spillede på, måden træneren styrede dem på. De gjorde livet hårdt for os, men vi fandt en måde at vinde på.

– Den iver, karakter og kvalitet, som holdet viste, og lysten til at vinde, det var godt, lød det fra Mikel Arteta.

Arsenals sene sejr over Luton betyder, at “The Gunners” forbliver på førstepladsen i Premier League i resten af runde 15, da London-klubben har et forspring på fem point ned til Liverpool på andenpladsen.

Næste kamp for Mikel Artetas mandskab er lørdag den 9. december, når Arsenal skal en tur til Birmingham, hvor de møder Aston Villa.

Mål og Highlights: Arsenal afværger katastrofen med dramatisk sejr mod oprykkere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P