3F Superligaen

Lössl efter storsejr: Vil stadig ikke sammenligne os med F.C. København

Jonas Lössl var i højt humør kort efter slutfløjt i Herning mandag aften - han vil dog stadig ikke sammenligne FC Midtjylland med F.C. København.

Jonas Lössl vil ikke sammenligne FC Midtjylland med FCK.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag aften kunne næppe have været meget bedre for FC Midtjylland.

Her blev det til en 5-1-sejr over rivalerne fra Viborg FF.

Samtidig betyder de tre point, at FC Midtjylland nu overvintrer på Superligaens førsteplads.

Efter kampen blev Jonas Lössl spurgt ind til, om han nu havde lyst til at sammenligne FC Midtjylland med F.C. København – men det havde han ikke.

– Jeg vil stadigvæk ikke sammenligne os med F.C. København. De har stadigvæk gang i noget helt specielt derovre.

– Men det har vi også. Vores individualister skinner virkelig lige nu, og det er fantastisk.

– Det ser meget godt ud lige nu. Det er svært ikke at lade sig rive med. Vi overvintrer på førstepladsen, og det er bare fantastisk. Vi er kommet igen efter en svært start, siger FCM-keeper til Viaplay.

FCM topper Superligaen med to point ned til Brøndby. FCK ligger tre point efter midtjyderne.

Jonas Lössl og co. tager hul på Superligaen igen den 18. februar ude mod Brøndby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P