![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/soccer-football-europa-conference-league-quarter-final-first-leg-anderlecht-v-az-alkmaar-lotto-park-1200x630.jpg)
Dolberg, Delaney og Dreyer drønede alle i Anderlechts dansker-show mod Westerlo
Alle tre danske markspillere kom på tavlen, da Anderlecht slog Westerlo med 1-3 og nu lægger pres på topholdet i den belgiske liga.
![Anders Dreyer var igen på pletten for Anderlecht.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/soccer-football-europa-conference-league-quarter-final-first-leg-anderlecht-v-az-alkmaar-lotto-park-1024x718.jpg)
Danskerne stjal igen opmærksomheden for Anderlecht.
Den belgiske storklub er nu ubesejret i fem kampe i træk i den belgiske liga, efter der atter var danske-show i Belgien.
Det var nemlig hele tre danske scoringer, der førte Anderlecht til sejr, da de fredag slog Westerlo med 1-3.
Med sin niende sæsonscoring bragte Anders Dreyer storklubben foran med 0-1 efter 19 minutters spil på en flot flugter.
Efter pausen fordoblede Thomas Delaney så føringen, inden Kasper Dolberg også ville lege med og lukkede kampen til 0-3.
Også Kasper Schmeichel var med for Anderlecht og kunne altså se sit rene bur blive sat over styr i kampens sidste ordinære minut, så kampen endte 1-3.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/11/anderlecht-danish-forward-anders-dreyer-celebrates-scoring-belgian-pro-league-first-division-football-match-cercle-1-261x176.jpg)
Med sejren lægger Anderlecht pres på Royale Union SG, som indtager førstepladsen i Jupiler Pro League, og er kun et point bag topholdet.