Champions League

Bellingham smadrer endnu en rekord: Sætter Ronaldo og co. til vægs

Jude Bellingham virker nærmest ustoppelig i Real Madrid, og onsdag aften snuppede den unge englænder endnu en rekord.

Jude Bellingham har smadret endnu en rekord i Real Madrid.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er blevet sagt og skrevet meget om Jude Bellingham, siden han i sommer skiftede til Real Madrid.

Her har han imponeret alt og alle, og særligt hans mange mål vækker opsigt.

Onsdag aften var ingen undtagelse, da han kom på måltavlen nok en gang i Real Madrids 4-2-sejr hjemme mod Napoli.

Det var samtidig fjerde kamp ud af fire mulige, at Jude Bellingham nettede for Real Madrid i Champions League.

Det er selvsagt imponerende i sig selv, og det bliver ikke mindre imponerende af, at han er den første nogensinde til at score i sine fire første Champions League-kampe for Real Madrid.

Det oplyser den spanske storklub på X.

Dermed sætter han altså store stjerner og fuldblodsangribere som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Raúl til vægs.

Mål og Highlights: Skiftende føringer da Real Madrid tog gruppesejren foran Napoli

Med onsdagens 4-2-sejr har Real Madrid gjort rent bord i sine første fem Champions League-kampe i denne sæson. Førstepladsen er samtidig også sikret i gruppe C.

I den hjemlige LaLiga har Jude Bellingham scoret 11 mål i 12 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P