Champions League

Efter kontroversielt straffe: Nu er han fjernet fra Champions League-kamp

Tomasz Kwiatkowski skal ikke være VAR-dommer mellem Real Sociedad og Red Bull Salzburg alligevel, efter han kom i fokus tirsdag aften.

Tomasz Kwiatkowski skal ikke være VAR-dommer i Champions League onsdag.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Det blev både ophedet og dramatisk, da Paris Saint-Germain og Newcastle tørnede sammen tirsdag aften.

Kampens dommer, Szymon Marciniak, valgte nær kampens slutning ikke at dømme straffe til det franske hjemmehold i første omgang.

Alligevel blev han kaldt ud til VAR-skærmen af VAR-dommer Tomasz Kwiatkowski, hvorefter PSG blev tildelt et straffespark.

Der har efterfølgende været stor kritik af kendelsen, som de færreste eksperter forstår.

Nu har det også fået konsekvenser for Tomasz Kwiatkowski, der er blevet fjernet fra kampen mellem Real Sociedad og Red Bull Salzburg onsdag aften, hvor han også skulle have været VAR-dommer.

Det skriver flere medier, herunder Sky Sports. UEFA har endnu ikke selv meldt noget ud.

I stedet bliver tyske Marco Fritz påsat som VAR-dommer til opgøret.

Englænderne raser over straffespark: Klam beslutning!

Kampen mellem PSG og Newcastle endte 1-1, efter pariserne fik scoret på det sene og kontroversielle straffespark.

Onsdagens opgør mellem Real Sociedad og Red Bull Salzburg fløjtes i gang klokken 21.00.

Du kan se situationen, som altså nu er endt med at få konsekvenser for Tomasz Kwiatkowski, i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P