Kig væk Hjulmand – Eriksen udgår med skade kort inden landskampspausen!
Danskeren har ladet sig udskifte med en knæskade under Manchester Uniteds kamp mod Luton Town – og det kort efter at være blevet udtaget til landsholdet.

Der er dårligt nyt for Kasper Hjulmand og det danske landshold.
Under opgøret mellem Manchester United og Luton Town er Christian Eriksen netop blevet skiftet ud med en knæskade.
Det sker kort efter, at Kasper Hjulmand ellers har udtaget danskeren til landsholdets to afgørende EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Nordirland.
Se Eriksen blive taget ud i videoen øverst i artiklen!
De to kampe er de sidste i kvalifikationen og er altså afgørende for, hvorvidt Danmark skal spille EM-slutrunde i sommeren 2024.
Derfor er det også et stort tab for Hjulmand og co., hvis Danmarks midtbane-talisman ikke er til rådighed til skæbnekampene.
Kampene spilles på henholdsvis den 17. og 20. november.

Manchester United
Christian Eriksen
Herrelandsholdet












