International Fodbold

Mistænkt skudt på café i Belgien

Den mistænkte gerningsmand bag de to skuddrab mandag aften i Bruxelles er blevet skudt på en café i den belgiske hovedstad.

Den formodede gerningsmand bag skuddrabene af to svenske fodboldfans i Belgien bliver meldt skudt.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Mandag omkring klokken 19.15 blev to svenske fodboldfans dræbt af skud.

Drabene skete forud for landskampen mellem Sverige og Belgien i Bruxelles. Kampen blev sidenhen afblæst.

Den formodede gerningsmand har efter alt at dømme udvalgt sine ofre baseret på deres nationalitet. Det mener den belgiske anklagemyndighed.

Mandag aften og natten til tirsdag var den mistænkte gerningsmand fortsat på fri fod, men meldingerne går tirsdag morgen nu på, at han skulle være blevet skudt på en café i Schaerbeek i Bruxelles.

Det oplyser den belgiske TV-station VRT ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også mediet Het Laatste Nieuws beretter, at den formodede 45-årige gerningmand er blevet skudt tirsdag morgen.

Det forlyder videre, at der var en skududveksling mellem det belgiske politi og den tunesiske mand.

Belgiens Premierminister: Gerningsmanden gik bevidst efter svenske fans

Gerningsmanden har i en video erklæret troskab til terrororganisationen Islamisk Stat.

En tredje svensker blev også ramt af skud, men bliver nu meldt udenfor livsfare.

Opdateret klokken 09.41: Ifølge Het Laatste Nieuws er den formodede gerningsmand afgået ved døden i en ambulance efter skududvekslingen med politiet. Det er endnu ikke blevet bekræftet.

Opdateret klokken 10.33: Anklagemyndigheden i Belgien har nu bekræftet, at gerningsmanden er død.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P