Champions League

Rasmus Højlund efter to mål og nederlag: En lidt rodet følelse

Rasmus Højlund kunne glæde sig over at score to gange på Old Trafford tirsdag aften. Han kunne dog ikke glæde sig over, at det alligevel endte med et nederlag.

Rasmus Højlund scorede to gange for Manchester United i Champions League mod Galatasaray.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United kæmper med det i denne sæson.

Senest blev det til et nederlag på 2-3 hjemme mod Galatasaray tirsdag aften i Champions League-regi.

Der for var det også en lettere slukøret Rasmus Højlund, der efter kampen stillede op til interview med Viaplay.

Han havde ellers flere gange undervejs i kampen udsigt til kunne lade sig hylde som den helt store helt efter kampen, da han bragte Manchester United foran ad hele to omgange – men det rakte altså ikke til en sejr.

– Det er en lidt rodet følelse, for det handler jo ikke om det individuelle – det handler om præstationer.

– Det handler selvfølgelig også om at lave mål for mig, men det handler mere om at vinde, og det gør vi ikke lige for tiden, siger Rasmus Højlund til Viaplay.

Den danske United-angriber blev også spurgt ind til, om han efterhånden er ved at være landet i Manchester United.

– Jeg skal lige ind i det, og jeg skal vænne mig til mange nye ting. Jeg har skiftet meget klub her det sidste halvandet år, så jeg ved godt, hvordan man tilpasser sig.

– Men ja, nye holdkammerater og nye omgivelser, og så ankom jeg med en skade. Men jeg synes, jeg er ved at finde rytmen og har haft nogle gode kampe, siger Rasmus Højlund.

Mål og Highlights: Højlunds to mål var ikke nok i Manchester Uniteds nedtur mod Galatasaray

Manchester United har hentet nul point efter de første to kampe i dette års Champions League-gruppespil.

Du kan se hans to scoringer fra tirsdagens kamp i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P