Hobro IK sender Sport-Cola til Randers som tak
Randers FC fik stoppet Alexander Linds scoringstime, og Hobro IK sender derfor en kasse sodavand i retning af Kronjyderne.
Det blev til et 1-0-nederlag for Silkeborg IF, der søndag gæstede Randers FC.
Dermed blev Alexander Linds scoringsstime brudt, og han ender derfor på syv kampe i streg med mål på kontoen.
At Randers FC lykkedes med at holde Silkeborgs målræv fra fadet, har nu kastet en lille belønning af sig.
Hobro IK havde således udlovet en kasse Hancock Sport-Cola til det hold, der kunne få stoppet Alexander Linds scoringsstime.
Det skyldes, at Pål Kirkevold lige nu er indehaver af rekorden for flest kampe i streg med mål – 11 styks.
Pål Kirkevold satte rekorden i Hobro IK.
– Første forsøg! Vi lader billedet hænge i Sparekassen Danmark Loungen og sender en kasse Hancock Sport-Cola afsted til Randers FC, skriver Hobro på X.
Du kan se tweetet fra Hobro nedenfor, hvor der også er lidt andet godt lir fra klubbernes SoMe-afdelinger.