Premier League

Engelske storklubber jagter dyr brasilianer under Jay-Z’s vinger

Manchester United og Chelsea har tilsyneladende udset sig det samme brasilianske talent, der sin unge alder til trods har en tårnhøj frikøbsklausul. Storklubberne skal forhandle med agenterne i Jay-Z's agentur.

Chelsea og Manchester United har begge udset sig Lorran i Flamengo.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Som man har set det så mange gange før, så råder Flamengo nok en gang over et stortalent.

Det er heller ikke gået ubemærket hen i hverken Manchester United eller Chelsea, som nu har rettet blikket mod den brasilianske klub.

Der er her tale om 17-årige Lorran, der primært gør sig som hængende angriber eller offensiv midtbanespiller.

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, der beretter om interessen fra de to engelske storklubber.

Samtidig skriver han også, at det langt fra bare bliver et greb i lommen, hvis Lorran skal lokkes til Premier League.

Således har den unge brasilianer indskrevet en frikøbsklausul på svimlende 50 millioner euro i sin nuværende aftale med Flamengo. Det svarer til 373 millioner kroner.

Det er altså lidt af en satsning, når der trods alt er tale om så ung en spiller.

Man tror det er løgn: Manchester United slår vanvittig rekord

Ender Manchester United og Chelsea alligevel med at ville gå efter Lorrans underskrift, gør de nok klogt i at lytte til et par numre med Jay-Z.

I hvert fald er det den amerikanske rappers agentbureau, Roc Nation Sports Brazil, der har Lorran i sin fold. Vincicius Junior, Lucas Paquetá og Gabriel Martinelli er blandt andre også at finde i samme agentfirma.

Lorran underskrev på sin 16 års fødselsdag sin første kontrakt med Flamengo.

Den er sidenhen blevet forlænget, og løber nu frem til udgangen af 2025.

Jay-Z overvejede angiveligt at købe en anden storklub i Premier League denne sommer. Det kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P