NordicBet Ligaen

Flotte detaljer, da AC Horsens hentede tre point hjemme mod Vendsyssel FF

AC Horsens tog lørdag tre tiltrængte point, da et par flotte mål var med til at sikre sejren over Vendsyssel FF.

AC Horsens hentede tre point hjemme mod Vendsyssel FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AC Horsens ser langt om længe ud til at have fundet formen i NordicBet Ligaen.

Efter en start på sæsonen med svingende resultater fra uge til uge, har superliganedrykkerne nu formået at være ubesejret fire kampe i streg.

Lørdag blev det således til en 3-1-sejr hjemme mod Vendsyssel FF, hvor et par flotte mål blev afgørende for kampens udfald.

Først var det Anders K. Jacobsen, der i det 25. minut viste både teknik og snuhed, da han med en flot vending fik gjort det til 1-0 for hjemmeholdet.

Kort før pausen blev det også til 2-0, da den rutinerede angriber fordoblede føringen med sit andet mål.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel, da AC Horsens gjorde det til 3-0. Her var det Elijah Just, der med et par flotte driblinger og formentlig en god portion inspiration fra futsal fik skabt plads til at sende bolden i mål.

Det var den 23-årige newzealænders første scoring i den gule AC Horsens-trøje.

Med et lille kvarter tilbage af opgøret fik Vendsyssel FF’s Lasse Steffensen reduceret til resultatet 3-1, og AC Horsens kravler dermed foran nordjyderne i tabellen i NordicBet Ligaen.

Se de to flotte AC Horsens-mål nedenfor

AC Horsens 1-0 Vendsyssel FF (Anders K. Jacobsen, 25′):

AC Horsens 3-0 Vendsyssel FF (Elijah Just, 50′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P