1 min læsningSkidt nyt for Inter Miami: Se Messi og Alba gå skadet ud i storsejr

Lionel Messi måtte gå skadet fra banen i Inter Miamis 4-0 sejr over Toronto FC. Det samme måtte Jordi Alba.

1 min læsning
Lionel Messi og Jordi Alba måtte gå skadet ud i Inter Miami-sejr
Foto: Carmen Mandato/AFP/Ritzau Scanpix

Lionel Messi måtte natten til torsdag udskiftes med en skade, da han var i kamp for Inter Miami.

Den argentinske fodboldtroldmand gjorde natten til torsdag dansk tid comeback for Inter Miami efter at have misset et par kampe – blandt andet grundet landsholdsfodbold.

Efter 37 minutter måtte Messi dog gå fra banen med en skade, der nu skal undersøges nærmere, og for at gøre ondt værre for Miami-klubben, måtte Jordi Alba ligeledes gå skadet fra banen, da han blev udskiftet tre minutter forinden. Den spanske back tog sig baglåret.

Da de to tidligere FC Barcelona-stjerner blev udskiftet, var stillingen 0-0 i kampen mod Toronto FC, men Inter Miami klarede sig uden de to kæmpenavne. Meget flot endda.

Kampen endte 4-0, og Inter Miamis mål blev scoret af Facundo Farias, Benjamin Cremaschi og Robert Taylor, der stod for to mål.

 

Timeline

Popular

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P