Medie: Barca-spiller indkaldt til det spanske landshold – Olmo og Asensio rejser hjem Foto: Ritzau /Scanpix /REUTERS/Irakli Gedenidze
LaLiga

Medie: Barca-spiller indkaldt til det spanske landshold – Olmo og Asensio rejser hjem

Der bliver skiftet ud i den spanske landsholdslejr efter storsejren på 7-1 over Georgien fredag aften.

Ferran Torres udtages til det spanske landshold af landstræner Luis de la Fuente
Foto: Ritzau /Scanpix /REUTERS/Irakli Gedenidze

Spanien vandt en storsejr på 7-1 over Georgien fredag aften.

Men lørdag formiddag bliver der rokeret i landsholdstruppen hos ‘La Roja’.

Det er Marco Asensio og Dani Olmo, der forlader den spanske landsholdslejr efter at have ‘lidt af skader’ under den første halvdel af kampen mellem Georgien og Spanien i fredags.

Det skriver den spanske avis, ‘Mundo Deportivo’.

De erfarer også, at FC Barcelona-angriberen Ferran Torres udtages i stedet.

Ferran Torres har i sæsonstarten hos FC Barcelona scoret to mål i tre LaLiga-kampe. Torres spillede fire kampe under VM i Qatar og scorede to gange ved den turnering.

Avisen mener også, at Yeremy Pino fra Villarreal bliver udtaget.

Spanien har seks point efter tre kampe i Gruppe A, og spiller mandag aften på hjemmebane på Estadio Nuevo Los Cármenes i Granada mod Cypern.

Mest populære

Notifications

Notifikationer