Dansk Fodbold

Schmeichel om konkurrencesituationen i Anderlecht: Det handler om respekt

Kasper Schmeichel skal nu til at konkurrere om spilletiden i Anderlecht, men det er tilsyneladende ikke noget, der holder ham vågen om natten - det handler nemlig bare om gensidig respekt.

Landsholdsspilleren Kasper Schmeichel skifter til Anderlecht.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Maxime Dupé har fået sig en ny konkurrent i Anderlecht.

Her er det danske førstevalg på landsholdet, Kasper Schmeichel, netop skiftet til.

Den danske keeper kommer selvsagt til klubben for at spille, og det kan meget vel ende med at koste den franske keeper pladsen i målet.

Men selvom der nu skal konkurreres om spilletiden i Anderlecht, er det ikke ensbetydende med, at der bliver ond stemning mellem klubbens målmænd.

– Altså, alle hold har målmænd i forvejen, så det handler mest om respekt. Du ved, vi som målmænd, der er kun få af os som ved, hvordan det er at stå der.

– Så alle steder, jeg har været, har der altid været stor respekt og forståelse for, at der kun er én, der kan spille. Det er sådan, det er, når man står på mål. Det handler om at presse hinanden til træning, gøre hinanden bedre.

– Jeg har altid haft gode forhold til alle de målmænd, jeg har arbejdet sammen med. Vi bruger meget tid sammen, så det er virkelig vigtigt, at der er respekt. Og når vi træner, så træner vi hårdt – og så er vi holdkammerater bagefter, siger Kasper Schmeichel til Anderlechts egen hjemmeside.

Schmeichel har fået Dolberg som holdkammerat: Har altid hadet at træne mod ham

Kasper Schmeichel er lige nu afsted med landsholdet, hvor konkurrenterne hedder Mads Hermansen og særligt hedder Frederik Rønnow – særligt sidstnævnte presser på til pladsen i det danske mål.

Kasper Hjulmand har dog allerede truffet sin beslutning om, hvem der skal stå, når Danmark torsdag aften møder San Marino i Parken. Det kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P