
Daramy-assist i startdebut for Reims
Mohamed Daramy kvitterede for tilliden, da han søndag startede inde for Reims for første gang.

Mohamed Daramy ser ud til at være godt på vej til at blive fast mand i Reims.
Den danske kantspiller skiftede til den franske klub for tre uger siden, og søndag fik han så sin første startplads for Ligue 1-klubben, da Metz ventede på udebane.
Den tidligere FCK’er takkede for tilliden ved at notere sig for en assist, da Reims kom foran med 1-2 kort efter pausen. Teddy Teuma stod bag målet.
Selvom søndagens kamp var Mohamed Daramys første startplads, stod han allerede forud for opgøret noteret for at være involveret i et mål.
Således kom han på måltavlen i sin debut, da Clermont blev sendt hjem med et 2-0-nederlag i bagagen den 20. august.
Til trods for at Daramys assist søndag var med til at bringe Reims foran med 1-2, må han og resten af holdkammeraterne nøjes med et enkelt point. Kampen endte således 2-2.
Mohamed Daramy blev skiftet ud efter 70 minutters fodbold.
Reims har nu hentet syv point efter sæsonens første fire kampe i Ligue 1, hvilket rækker til en aktuel tredjeplads i den bedste franske række.
