Se listen: Her er de ti mest værdifulde spillere, som alligevel blev hentet gratis Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Europæisk Fodbold

Se listen: Her er de ti mest værdifulde spillere, som alligevel blev hentet gratis

Mange prominente og ikke mindst værdifulde navne har gennem tiden skiftet klub ganske gratis – se, hvem der topper listen i artiklen her.

Lionel Messi og Gianluigi Donnarumma blev begge hentet gratis til PSG.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

0 kroner er som regel den bedste pris.

I hvert fald, hvis du er den købende part i handlen – og det gælder helt sikkert også for fodboldklubber.

Fordi selvom klubberne er blevet meget bevidste om vigtigheden af at få solgt spillere, mens de stadig har år tilbage på kontrakten eller at få kontrakterne forlænget, så de ikke falder for meget i værdi grundet kontraktudløb, så er flere ekstremt værdifulde spillere gennem tiden blevet solgt helt kvit og frit.

Du kan se hele listen i bunden af artiklen!

Fodbolddatabasen Transfermarkt har udarbejdet en liste på de ti spillere, der ifølge deres data har været allermest værd på det tidspunkt, de er skiftet gratis væk fra deres daværende klub.

Øverst på listen finder vi den måske bedst kendte frie transfer nogensinde: Lionel Messis skifte fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2021/22-sæsonen.

På tidspunktet, hvor Messi skiftede til den franske hovedstadsklub, vurderer Transfermarkt, at verdensmesteren var 80 millioner euro værd - svarende til cirka 696 millioner kroner. Penge, der nok i dag ville have lunet godt på kistebunden i Catalonien.

Du kan se eller gense, Messi gøre det onde ved Manchester United i Champions League-finalen for Barcelona her:

Liste: De 20 mest værdifulde Premier League-stjerner

Andenpladsen går til den italienske målmand Gianluigi Donnarumma, der også skiftede til PSG fra hans daværende klub AC Milan på en fri transfer. Dengang var den unge keeper ifølge Transfermarkt 60 millioner euro (cirka 522 millioner kroner) værd.

Længere nede på listen finder vi navne som Paul Pogba og Memphis Depay, som begge var mellem 45 og 50 millioner euro værd, da de skiftede til henholdsvis Juventus fra Manchester United og Barcelona fra Lyon.

Også større stjerner og mere aktuelle transfers er at finde på listen, som du kan se i dens fulde længde efter reklamen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

De ti mest værdifulde spillere, som er skiftet på en fri transfer:

  1. Lionel Messi, Barcelona -> Paris Saint-Germain
    Markedsværdi: 80 millioner euro
  2. Gianluigi Donnarumma, AC Milan -> Paris Saint-Germain
    Markedsværdi: 60 millioner euro
  3. David Alaba, Bayern München -> Real Madrid
    Markedsværdi: 55 millioner euro
  4. Robert Lewandowski, Borussia Dortmund -> Bayern München
    Markedsværdi: 50 millioner euro
  5. Milan Skriniar, Inter -> Paris Saint-Germain
    Markedsværdi: 50 millioner euro
  6. Paul Pogba, Manchester United -> Juventus
    Markedsværdi: 48 millioner euro
  7. Memphis Depay, Lyon -> FC Barcelona
    Markedsværdi: 45 millioner euro
  8. Franck Kessié, AC Milan -> FC Barcelona
    Markedsværdi: 45 millioner euro
  9. Stefan De Vrij, Lazio -> Inter
    Markedsværdi: 40 millioner euro
  10. Leon Goretzka, Schalke 04 -> Bayern München
    Markedsværdi: 40 millioner euro

Tallene er hentet fra Transfermarkts Instagram-profil.

Mest læste

Notifications

Notifikationer