Champions League

City fortsætter ‘kedelig’ Champions League-stime

Der er gang i en kedelig stime i Europas største turnering.

Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

1-0.

Det var cifrene efter 90 minutter og lidt til i Istanbul, da Manchester City og Inter Milan tørnede sammen i Champions League finalen.

Det er et billede, flere tilskuere har måtte vidne til, når kulminationen af den mest prestigefyldte europæiske turnering går af stablen.

Faktisk er det den fjerde Champions League-finale i streg, hvor resultatet er 1-0, når dommerens slutfløjt lyder.

Den ‘kedelige’ tendens begyndte i 2020, hvor Bayern München og Paris Saint-Germain mødtes. Kingsley Coman blev kampens enlige målscorer, og trofæet med de store ører landede i det sydtyske.

Året efter kunne Kai Haverts sikre Chelsea sejren, da han passerede Ederson i City-buret. For et år siden formåede Vinícius Júnior efter 59 minutter at sikre kongeklubben sit 14. europæiske mesterskab.

I aftenens finale kunne Rodri efter 68 minutters spil smække en afrettet tilbagelægning af Bernardo Silva ind bag muren af Inter-spillere, der stod mellem affyringen og netmaskerne.

Manchester City vandt dermed den ene titel, klubben i mange år har sat næsen op efter. Resultatet betyder, at Guardiolas mandskab fuldender ‘The Treble’, da de også kunne løfte Premier League- og FA Cup-trofæerne.

Læs mere om FA Cup-finalen, hvor Manchester-klubberne tørnede sammen, herunder.

Gündogan og Manchester City slog Manchester United i FA Cup-finalen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P