Vigen om Silkeborg-farvel: Attraktiv spillestil har været lærerigt
Lasse Vigen forlader Silkeborg IF denne sommer, selvom han har været glad for sin tid i den midtjyske klub.
Det blev til i alt 17 kampe i den røde Silkeborg-trikot.
Lasse Vigen stopper denne sommer i klubben, som han skiftede til på en kort aftale først i februar.
Der er dog ikke noget odiøst i midtbanespillerens korte tid i klubben, fortæller han selv.
– Aftalen var hele tiden at spille foråret ud og kigge på tingene, når alle kampe var spillet. Det har vi gjort nu, og i gensidig respekt er vi blevet enige om ikke at forlænge aftalen, forklarer Lasse Vigen.
Den 28-årige vestjyde har startet fire af sine i alt 14 superligakampe i dette forår, og han har nydt at være i klubben, hvor særligt spillestilen under cheftræner Kent Nielsen har givet den ellers erfarne midtbanespiller meget.
Officielt: Lasse Vigen forlader Silkeborg– Jeg har været meget glad for at være i klubben og spillertruppen, og det har været meget lærerigt for mig at være en del af et hold med en så attraktiv spillestil, siger Lasse Vigen Christensen.
Endnu er der ingen forlydender om, hvor karrieren fortsætter for den tidligere U21-landsholdsanfører.