Premier League

Chelsea-profil har fået grønt lys til skifte: AC Milan blandt bejlerne

Chelsea skulle være klar til at sende amerikanske Christian Pulisic afsted denne sommer.

Chelsea-amerikaneren Christian Pulisic er stadig Chelsea-spiller, men han siger selv, at meget kan ændre sig denne sommer.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea købte i 2019 Borussia Dortmunds Christian Pulisic for 64 millioner euro.

Siden dengang er det blevet til 145 kampe for den amerikanske landsholdsspiller. Der har dog været langt i mellem de gode præstationer, og især i seneste sæson kom Pulisic længere og længere fra fra startelleveren.

Chelsea-spilleren var allerede rygtet væk fra klubben i januartransfervinduet, og nu er historien den samme igen.

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano så er et skifte dog inden for rækkevidde denne sommer.

Romano melder, at Chelsea skulle have givet offensivspilleren det grønne lys til et skifte væk fra klubben, når transfervinduet åbner den 1. juli, og at der kun skulle være tale om et salg.

En af de klubber, som skulle være interesseret i Pulisic er angiveligt AC Milan, men den italienske klub er ifølge transferjournalisten blevet informeret om, at der også er andre unavngivne klubber, som er med i kapløbet.

Christian Pulisic var i den nu forgangne sæson involveret i 30 kampe for Chelsea, hvori det kun blev til et mål og to assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P