Europæisk Fodbold

Xavi slår fast: Her træffer Messi sin beslutning om fremtiden

Ifølge FC Barcelona-manager, Xavi, som har kontakt til Lionel Messi, så nærmer argentineren sig en beslutning, som snart kan meldes ud.

Hvornår tager Lionel Messi en beslutning?
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvor spiller Lionel Messi, når sommeren er forbi?

Det spørgsmål er nu for alvor åbent, efter Paris Saint-Germain-manager, Christophe Galtier, torsdag bekræftede, at Lionel Messi er færdig i den franske hovedstad efter denne sæson.

Hvis rygterne ikke allerede florerede, så gør de det i hvert fald nu. Skal Messi retur til FC Barcelona? Følger han Cristiano Ronaldo til Saudi Arabien? Eller skal han en tur over Atlanten?

Intet er afgjort endnu. Men snart venter den endelige Messi-beslutning.

Det bekræfter FC Barcelonas manager, Xavi, som har haft kontakt med Messi, over for Mundo Deportivo.

Xavi fortæller således, at det er planen, at Lionel Messi vil træffe en vigtig beslutning om sin fodboldfremtid meget snart – faktisk vil beslutningen allerede lande i den kommende uge.

– Han tager en beslutning i næste uge, og vi er nødt til at lade ham være. Hvis vi snakker om Leo hver dag, tror jeg ikke, det hjælper. I sidste ende beslutter han sig i næste uge, og lige nu er der 200 hypoteser, indleder Xavi i et længere interview med Mundo Deportivo, hvor han igen slår fast, at han meget gerne ser Lionel Messi vende retur til FC Barcelona.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg ser det på samme måde, som jeg hele tiden har gjort. Som jeg har sagt mange gange, er døren åben for ham her. Jeg er træner, og jeg ved, at han vil hjælpe os, hvis han beslutter sig for at komme hertil, men i sidste ende tror jeg, at vi er nødt til at lade ham være lidt alene.

– Han afslutter sæsonen der, og han har en masse respekt for PSG. Han vil afslutte på den bedste måde. Hans kontrakt udløber, og han har ret til at bestemme, hvor han vil hen og afslutte karrieren, slutter Xavi.

Den snart 36-årige Lionel Messi skiftede fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain tilbage i sommeren 2021. I sin tid i den franske hovedstad har Messi foreløbigt spillet 74 kampe med 32 mål og 35 assists til følge.

Historiske Messi slog endnu en vild rekord i PSG-guldfest – passerer Ronaldo på fornem liste

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P