Premier League

Transferjournalist: PSG og Chelsea jagter Sporting-profil

Der er stor interesse for Sportings midtbaneprofil, Manuel Ugarte, hvor både Paris Saint-Germain og Chelsea FC byder sig til.

Chelsea og PSG jagter Manuel Ugarte i Sporting
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sportings uruguayanske profil, Manuel Ugarte, kan meget vel skrive enten Premier League eller Ligue 1 på CV’et efter sommer.

I hvert fald skulle der være stor interesse for den 22-årige midtbanespiller, som i denne sæson har præsteret flot i den portugisiske liga.

Det melder den normalt troværdig transferjournalist, Fabrizio Romano, torsdag aften.

Ifølge Romano har den franske storklub, Paris Saint-Germain, allerede sendt et bud afsted på Manuel Ugarte til Sporting.

Romano beretter dog, at PSG ikke har indløst Ugartes frikøbsklausul som eftersigende skulle lyde på 60 millioner euro – svarende til små 450 millioner danske kroner.

Det forventes således, at der vil blive forhandlet yderligere om prisen.

Medie: Chelsea og United jagter Barça-profil – kræver minimum 560 millioner

I samme forbindelse berettes det ligeledes, at Premier League-klubben, Chelsea FC, også skulle være interesseret i at hente Ugarte til klubben.

Ugarte skulle være på Chelseas ønskeliste til 6’er positionen, hvor blandt andre Brightons Moises Caicedo også skulle befinde sig. Der meldes dog endnu intet om, at Chelsea skulle have sendt et konkret bud afsted på Ugarte.

Manuel Ugarte står i denne sæson noteret for 47 kampe for Sporting på tværs af alle turneringer. Her er det blevet til en enkelt assist. Han er fortsat på kontrakt i Sporting frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P