3F Superligaen

Officielt: Brøndby og fansene er nået til enighed – historisk aftale

Brøndby IF meddeler torsdag, at man er nået til enighed om en samlet aftale med klubbens fans.

Brøndbys logo

Langt om længe.

Forholdet mellem Brøndby IF og klubbens fans har længe været krakeleret, men nu lysner det.

Således oplyser Brøndby IF torsdag, at man har en samlet aftale på plads med fansene.

Aftalen består af to underskrevne dokumenter, hvoraf det ene er juridisk bindende – det andet er formuleret som en hensigtserklæring.

– Vi har brugt de seneste par uger på en tæt dialog med klubben, hvor vi har afholdt en række konstruktive møder, og i dag er jeg personligt stolt over, at vi kan præsentere en samlet aftale, der markerer et historisk øjeblik i klub/fan samarbejdet. Ikke blot i Danmark, men også internationalt, da dets sidestykke ikke findes magen til.

Glad Jan Bech: Indkapsler det unikke bånd

– Som det fremgår af den samlede aftale, så imødekommer den på lange stræk mange af de ønsker og krav, vi havde, da vi startede processen. Den samlede aftale giver klubben og fans en ny, formaliseret form hvorfra klub/fan-samarbejdet kan udvikle sig ad åre. Det er med andre et ord et rigtig stærkt udgangspunkt for os at arbejde videre fra, siger fanafdelingens formand, Lars B. Pedersen, til Brøndbys egen hjemmeside.

Lars B. Pedersen fortæller videre, at det vigtigste har været at få klubben til at forpligte sig til en vej frem, som så mange som muligt har kunnet se sig selv i.

Den samlede aftale skal nu til afstemning blandt fanafdelingens medlemmer den 11. juni ved en ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsesmedlem om Brøndby-aftale: Visse punkter kan ikke gøres juridisk bindende

Se de væsentligste punkter fra den juridisk bindende aftale nedenfor

De vigtigste punkter i aftalen mellem Brøndby IF og fanafdelingen:

– Brøndby vil fortsat spille i gul og blå.

– Brøndby spiller sine hjemmekampe på Brøndby Stadion.

– Brøndby IF skifter hverken klubnavn eller logo.

– Fanafdelingen skal fortsat kunne indstille ét medlem til bestyrelsen.

– Brøndby drives med gennemsigtighed og åbenhed.

– Brøndbys bestyrelse skal orienteres om alle gennemførte og væsentlige spillerhandler.

– Brøndby holder med fanafdelingen ét strategisk fan-/klubmøde i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapport.

– En liste over de fodboldklubber, som ejes af Global Football Holdings og dets aktionærer, er tilgængelig på klubbens hjemmeside. Listen opdateres, når der sker ændringer.

Brøndby vil ikke tabe med vilje: Voldsomt provokerende spørgsmål

Aftalen kan ikke opsiges, så længe Global Football Holdings, L.P. besidder en bestemmende indflydelse i Brøndby IF. Hvis Global Football Holdings, L.P. ikke længere besidder en bestemmende indflydelse i Brøndby IF, kan hver part opsige Aftalen med seks måneders forudgående skriftligt varsel til den anden part.

Årsagen bag det dårlige forhold mellem Brøndby IF og nogle af klubbens mest inkarnerede fans skyldes, at klubben blev opkøbt af GFH sidst i 2022.

Det har blandt andet resulteret i et stemningsboykot.

Du kan læse den juridsk bindende aftale i sin fulde længde her, mens parternes hensigtserklæring kan findes i fuld længde her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P