LaLiga

Real Madrid-boss: Vi leder IKKE efter Benzema-erstatning

På trods af de mange mål er aldrende Karim Benzema unægteligt ved at være i sin fodboldkarrieres efterår - men Real Madrid leder ikke efter en erstatning.

Real Madrid's Italian coach Carlo Ancelotti (R) tlaks to Real Madrid's French striker Karim Benzema during the Champions League quarter-final second-leg football match between Chelsea and Real Madrid at Stamford Bridge in London on April 18, 2023. (Photo by Glyn KIRK / AFP)

29 mål og seks assists er det blevet til på blot 37 kampe i denne sæson for Real Madrid-angriberen, Karim Benzema.

Og med denne statistik virker det vel egentlig også smådumt at gå på jagt efter en ny angriber – men sagen er bare den, at Benzema i år fylder 36.

Det er altså en alder, der plejer at være ensbetydende med, at der ikke er længe til, at pensionen indtræffer.

Men det er ikke noget, som bekymrer Real Madrid-træneren, Carlo Ancelotti:

– Så længe Karim er i denne from, så tænker vi ikke over at hente en ny angriber. Vores angreb fungerer rigtig godt – det fungerede godt sidste år, og det gør det også i år, fortæller den italienske træner ifølge Dailymail.

Benzema er da også at finde på andenpladsen på denne sæsons udgave af LaLigas topscorerliste med 17 mål – udelukkende overgået af Robert Lewandowski fra FC Barcelona, der har nettet to gange yderligere.

Atletico Madrid holder snor i Real Madrid

Den franske stjerneangriber og resten af Real Madrid-mandskabet skal i aktion igen tirsdag aften, hvor de besøger Real Sociedad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P