Lampard ser mod Arsenal: Et fantastisk eksempel
Chelseas midlertidige manager, Frank Lampard, mener at klubben bør kigge mod London-rivalerne fra Arsenal for se, hvordan klubben skal genopbygge efter en vanskelig periode.
Krisen kradser i Chelsea, hvor nedrykningsstregen er markant tættere på en de europæiske pladser.
Det fik tidligere på året klubben til at fyre manager Graham Potter, og ind kom i stedet klublegenden Frank Lampard.
Det er dog langt fra gået som håbet for klubbens alltime topscorer, der efter fem kampe i spidsen endnu har til gode at få point.
På mandagens pressemøde forud for Chelseas kamp mod Arsenal tirsdag var der store roser fra Lampard til manager-kollegaen Mikel Arteta, der efter en vanskelig start har fået styr på tingene i Arsenal. Det kan de, ifølge Lampard, lære af i Chelsea.
– Det er en lang proces at komme dertil, hvor man gerne vil hen. Jeg kan huske at skulle op imod Mikel [Arteta] i hans tidlige periode. Nogle gange spillede de med fem i forsvaret, og nogle gange med fire, men nu har de en tydelig identitet.
Mål og Highlights: Zanka havde en finger med i spillet, da Brentford besejrede Chelesa– Der har været en del arbejde igennem holdet med Mikel [Arteta], ensretning og god rekruttering. Har vi muligheden for [også] at gøre det? Ja. Vil det tage tid og kræve gode beslutninger? Absolut ja. Men man kan godt komme dertil.
– Der blev sat spørgsmålstegn ved manageren, spillerne og ejerne, og den proces kan tage to eller tre år. De er et fantastisk eksempel på den rigtige måde at gøre det, lyder det fra Frank Lampard.
Chelsea har forud for mødet med Arsenal tirsdag ti point ned til Leicester under nedrykningsstregen, mens de har 36 point op til Arsenal på Premier Leagues andenplads. Der resterer seks kampe for ‘The Blues’.