Premier League

Rangnick giver råd til Nagelsmann: Denne klub ville passe perfekt

Den nuværende østrigske landstræner, Ralf Rangnick, er ikke i tvivl om, hvor Julian Nagelsmann bør fortsætte sin manager-karriere.

Ralf Rangnick råder Julian Nagelsmann til at tage over i Tottenham.
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Julian Nagelsmann er fortsat uden job, efter han senest blev fyret hos den tyske gigant, FC Bayern München, i slutningen af marts måned.

Men det er ikke fordi, at interessen for Nagelsmann ikke har været der. Således har klubber som Chelsea og Tottenham været nævnt som mulige nye destinationer for Nagelsmann.

Og står det til den nuværende østrigske landstræner, Ralf Rangnick, som også har mange års erfaring på ledelsesgangene i flere Bundesliga-klubber og senest i Premier League-klubben Manchester United, hvor han var midlertidig manager, så er der én destination, der passer bedre end alle andre for Julian Nagelsmann.

I et interview med tyske Sky Sports råder Rangnick således sin tyske kollega til at gå indædt efter det ledige job i Tottenham.

– Tottenham er en spændende klub på mange måder. De har et af de bedste stadioner i verden. De har nogle af de bedste træningsfaciliteter, og de har Daniel Levy, som har drevet klubben i mange, mange år, indleder Rangnick sit argument, inden han vender blikket mod Tottenham, og hvad klubben skal gøre for at sikre sig en aftale med den 35-årige tyske manager.

– Hvis Tottenham virkelig vil have Julian Nagelsmann, ville det være vigtigt at have en sportsdirektør, der kan og vil støtte ham. Tottenham er ikke en klub, hvor det forventes, at du er i toppen med det samme. Så for mig at se kunne det blive en meget, meget spændende case, hvis Tottenham og Julian Nagelsmann finder fælles fodslag.

Følg Campo på Facebook

Overordnet set har det været en særdeles hektisk tid for Tottenham på det seneste.

Den 26. marts blev klubbens daværende manager Antonio Conte fyret. Herefter tog Christian Stellini midlertidigt over. Men også han måtte se sig fyret den 24. april. Derudover har klubbens fodbolddirektør, Fabio Paratici, også netop forladt klubben grundet en tabt appelsag hos FIFA.

Rent sportsligt har det også set skidt ud for Tottenham. Her er det blevet til nederlag i de seneste to kampe til henholdvis Bournemouth på 3-2 og Newcastle på hele 6-1. Det efterlader Tottenham på en øjeblikkelig syvendeplads i Premier League.

Nyudnævnt Tottenham-vikar efter ydmygelse: Jeg tror på truppen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P