Bundesligaen

Kicker: Dolberg-køb ville være absurd

Hoffenheim sikrede sig i vinter en købsoption, da de lejede Kasper Dolberg i franske Nice, men det vil være absurd, hvis de gør brug af den, skriver tyske Kicker.

Det tyske medie Kicker mener, at det ville være absurd, hvis Hoffenheim udnyttede sin købsoption og købte Kasper Dolberg.
Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix

I sine i alt 19 kampe i denne sæson er det blot blevet til to scoringer for danske Kasper Dolberg.

I begge tilfælde har Dolberg og Hoffenheim tabt 3-1.

Den blonde danske angriber har kæmpet markant med formen, siden han i sin første sæson i Nice i 2019-20 scorede 11 mål i 23 Ligue 1-kampe.

I januar vekslede han et lejeophold i Sevilla ud med et tilsvarende i tyske Hoffenheim, og hos det tyske fodboldmedie Kicker har de ikke den store tro på, at lejeaftalen bliver gjort permanent.

– At TSG [Hoffenheim] skulle gøre brug af købsoptionen denne sommer virker absurd. Dolberg, som TSG [Hoffenheim] allerede ville købe i 2019, har præsteret sølle, og lejespilleren, som er bundet til Nice til 2024, vil formentlig være for dyr hvad angår både løn og transfersum, lyder det i Kicker.

Ifølge det tyske medier er der dog særligt én ting, der taler til Dolbergs forsvar.

Mål og Highlights: Se Hoffenheim sætte flot stime over styr trods Dolbergs første Bundesliga-scoring mod Köln

Hoffenheim fyrede nemlig cheftræner André Breitenreiter bare en måned efter Dolbergs ankomst, og så kom silkeborgenseren til et mandskab, der havde tabt fire af sine fem foregående kampe, ligesom de tabte ni af de følgende ti kampe.

Hoffenheim vandt i slutningen af marts og starten af april tre bundesligakampe i streg, og efterfølgende fik de 1-1 med fra udekampen mod mægtige Bayern München.

De ti point har, selvom det senest blev til et 1-3-nederlag hjemme mod FC Köln, sendt klubben over nedrykningsstregen, som de dog stadig blot har fire point ned til.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P