3F Superligaen

Neestrup om guldræset: Det kunne vi ikke tage for givet

F.C. København-cheftræner Jacob Neestrup mener ikke, at københavnerne kunne tage for givet, at de ville spille med om mesterskabet.

F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, mener ikke, at de for et halvt år siden kunne have taget for givet, at de nu ligger som de gør.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Da Jacob Neestrup i september overtog roret i F.C. København, havde mestrene hele 10 point point op til Superligaens førsteplads.

Efter tre uafgjorte i sine første fire superligakampe i spidsen for københavnerne begyndte lykken at vende for den unge cheftræner, som stille og roligt begyndte at barbere forspringet ned fra 15. spillerunde.

I weekenden overtog F.C. København så, igen, førstepladsen, da FC Nordsjælland satte point til i Randers, men det har ikke hele tiden ligget i kortene.

– Vi kunne ikke have taget for givet for et halvt år siden, med det efterslæb vi havde, at vi nu kan stå i en situation, hvor vi har det hele indenfor afstand.

– Det er vi glade for, og nu skal vi huske på, hvor hårdt vi har arbejdet indenfor de sidste seks måneder for at stå i en position, hvor vi har chance for at vinde det, vi alle sammen håber og tror på, så det er nu, det hele skal slippes fri, siger Jacob Neestrup til FCK tv.

Hen over vinterpausen lød efterslæbet fortsat på otte point op til FC Nordsjælland på førstepladsen, og dengang var det derfor københavnerne, der skulle på jagt.

Diks løsningen i FCK-midterforsvaret? Jeg er klar

Det er nu vendt på hovedet, så de forsvarende danmarksmestre i stedet skal forsvare, men den præmis giver Neestrup ikke meget for.

– Vi skal vinde de kampe, vi stiller op i, og så må de andre klubber, der er med i guldræset, snakke om at jagte eller ikke at jagte, det er ikke en snak, vi er en del af.

– For mig handler det om at fortsætte det gode, vi gør, tro på det vi gør og arbejde med spillerne som gruppe, så vi over tid bliver bedre og bedre, lyder det fra Neestrup.

F.C. København har, ligesom alle de øvrige superligahold, syv kampe tilbage i sæsonen. Næste opgave for FCK er en udebanetur til Aarhus, hvor AGF søndag venter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P