3F Superligaen

Diks løsningen i FCK-midterforsvaret? Jeg er klar

F.C. København er ramt af skader i midterforsvaret. Klubbens højreback Kevin Diks melder sig klar som løsningen.

Kevin Diks spiller gerne i midterforsvaret for FCK.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Polyvalent.

Sådan plejede Danmarks tidligere landstræner Morten Olsen at omtale spillere, der kan spille flere pladser på banen.

Sådan én er F.C. Københavns Kevin Diks, og han kan måske være løsningen på de skadesproblemer klubben har i midterforsvaret. Hollænderen melder sig i hvert fald klar til at tage pladsen.

– Jeg spillede næsten hele pokalkampen i Vejle som midterforsvarer sammen med Denis (Vavro, red.), og det gik godt, ligesom det gjorde i den sidste halve time på banen i søndags (mod Viborg, red.). Vi har begge en fin fart, som gavner os. Og vi er begge to duelstærke, så jeg er fortrøstningsfuld, hvis vi skal spille sammen igen. Jeg skal nok være klar, hvis ‘Nees’ (Jacob Neestrup, red.) har brug for mig, siger Kevin Diks til klubbens hjemmeside.

Og der kan nemt blive brug for Kevin Diks i midterforsvaret, da F.C. København som nævnt er ramt af skader. Nicolai Boilesen er ude for resten af sæsonen ligesom David Khocholava, der fornylig blev opereret. Også Valdemar Lund har døjet med et slag på knæet.

Kevin Diks har gennem sin Superliga-karriere spillet på flere forskellige pladser på banen. Også i sin tid i AGF, hvor højrebacken til tider blev brugt på den centrale midtbane. For den 26-årige hollænder gælder det om at hjælpe holdet uanset placering på banen.

– Det er vigtigt at kunne gøre et arbejde i holdets tjeneste. Jeg har spillet midterforsvarer en del gange både til træning og i kamp trods alt, og det passer mig fint at kunne hjælpe holdet på den måde, hvis det er nødvendigt, siger han og fortsætter:

– Det er selvfølgelig en anderledes rolle, end når man spiller højre- eller venstreback. Det handler mere om dueller og placeringsevne, når vi forsvarer, men jeg har stadig mulighed for at skabe rum og deltage i det opbyggende spil, når vi har bolden. Og det passer mig ganske godt.

Chokmelding: FCK-profil formentlig ude resten af sæsonen

Om Kevin Diks starter i midterforsvaret på pladsen ved siden af Denis Vavro i næste kamp mod AGF, må tiden vise. De to klubber mødes på Ceres Park i Aarhus på søndag klokken 18.00. Du kan se opgøret på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P