3F Superligaen

Trupnyt: Randers FC har to spillere tilbage fra karantæne – tre er ukampdygtige

Randers FC har både Marvin Egho og Tosin Kehinde tilbage efter endt karantæne, men kronjyderne må undvære tre spillere, der alle er ukampdygtige.

Randers FC trup mod FC Nordsjælland, Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Marvin Egho og Tosin Kehinde er tilbage, men ikke alt er fryd og gammen for Randers FC.

Den nyudnævnte cheftræner, Rasmus Bertelsen, må i forhold til sidste runde se bort fra både Mikkel Kallesøe og Edgar Babayan til mandagens kamp mod FC Nordsjælland, ligesom Daniel Høegh stadig er ukampdygtig.

Randers FC oplyser ikke, hvorfor de tre spillere ikke er i stand til at spille.

Til gengæld er der også mulighed for hele to debutanter i den kronjyske trup, hvor unge Laurits Raun Pedersen og Sabil Osman Hansen begge er at finde.

Begge de to mulige debutanter skrev i weekenden under på fuldtidskontrakter, og fra og med næste sæson vil de begge indgå som en fast del af Randers FC’s superligatrup.

Randers FC’s trup til kampen mod FC Nordsjælland:

Patrik Carlgren
Carl Johansson
Hugo Andersson
Lasse Berg Johnsen
Adam Andersson
Jakob Ankersen
Tosin Kehinde
Mikkel M. Pedersen
Björn Kopplin
Mads Enggård
Simen Bolkan Nordli
Tobias Klysner
William Kaastrup
Alexander Nybo
Filip Bundgaard
Sabil Osman Hansen
Laurits Raun Pedersen
Marvin Egho
Stephen Odey
Alhaji Kamara

Randers FC med håndsrækning til FC Nordsjælland – flot flugter sikrer sejren over FCK på Cepheus Park

Randers FC gav i sidste runde en hjælpende hånd til mandagens gæster fra FC Nordsjælland, da kronjyderne besejrede nordsjællændernes direkte konkurrenter i mesterskabskampen – F.C. København – med 1-0.

Denne gang er det så FC Nordsjælland selv, der gæster Cepheus Park i Randers, hvor de kan generobre Superligaens førsteplads. Kampens spilles klokken 19 og kan ses på TV3 Sport.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P