Simon Kjær forud for kvartfinalen: En af de største kampe i min karriere
Simon Kjær står overfor en af karrierens største kampe, når AC Milan tirsdag tager til Napoli med en 1-0-føring fra det første opgør i Champions League-kvartfinalen.
Han var selv ved at skaffe AC Milan et rigtig godt udgangspunkt, men til sidst måtte de nøjes.
Simon Kjærs hovedstød på overliggeren i den første kvartfinale mellem AC Milan og Napoli kunne have givet milaneserne en tomålssejr med til Napoli.
I stedet kunne kampen om en plads i semifinalen stort set ikke være mere åben, da AC Milan med en 1-0-sejr fra det første opgør delvist har neutraliseret Napolis favoritværdighed.
Hos Simon Kjær er der da heller ikke nogen tvivl om, hvor tirsdagens kamp på Stadio Diego Armando Maradona i Napoli rangerer i hans karriere.
– Den her type kampe booster min motivation – de er grunden til, at jeg træner hver dag. Det her er selvfølgelig en kæmpe kamp for holdet. Kampen i morgen bliver en af de største i min karriere, lyder det fra den danske landsholdsanfører.
AC Milan og Simon Kjær i særdeleshed undgik i sidste uge Serie A’s suveræne topscorer, nigerianske Victor Osimhen, som sad ude med en skade, men så heldige er de næppe tirsdag.
Mål og highlights: Se Napoli få dødsstødet af AC Milans kontrakniv– At Osimhen er med, vil ikke ændre meget. Han er selvfølgelig en kvalitetsspiller; Meget hurtig og meget fysisk, og han har haft en fantastisk sæson indtil videre. Vi forberede os på ham, men det basale vil ikke ændre sig; Vi forsvarer os som et hold, og vi angriber som et hold.
AC Milan har i april besejret Napoli to gange, da de i forrige weekend slog napolitanerne med hele 0-4 i Napoli. De to seneste resultater tager den danske landsholdsanfører selvsagt også med til kampen tirsdag.
Kæmpe lussing: Kjær og AC Milan ydmygede Serie A-duksen fra Napoli– Napolis stil betyder, at vi skal være godt organiseret. Det er et godt hold, som deres fantastiske sæson viser, men vi har slået dem to gange for nyligt, og vi ved, at vi kan gentage det i morgen. Sådan skal vores mentalitet være, lyder det fra Simon Kjær.
Kampen mellem Napoli og AC Milan spilles tirsdag klokken 21 og kan ses på TV3 Sport.