Premier League

Officielt: Leeds forlænger med vigtig offensiv profil

Leeds United kan torsdag aften oplyse, at man har forlænget kontrakten med engelske Jack Harrsion.

Jack Harrison forlænger med Leeds til 2028.
Foto: Leeds United

197 kampe.

Så mange har Jack Harrison spillet i Leeds-trøjen, siden han kom til klubben fra Manchester City i 2018.

Og i fremtiden skal det blive til mange flere. I hvert fald har englænderen skrevet under på en ny kontrakt, der binder ham til klubben indtil sommeren 2028. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

I indeværende sæson har han spillet 31 kampe for Leeds og bidraget med fem mål og ni assists. Fine tal, der også betyder, at Leeds’ sportsdirektør, Victor Orta, er glad og tilfreds med forlængelsen.

– Jack er en vigtig spiller i vores trup og vores planer i fremtiden. Jeg er rigtig glad for, at han har bundet sig til klubben på en lang aftale, siger han til klubbens hjemmeside.

Harrison får mulighed for at fejre forlængelsen med en sejr, når Leeds tager imod Crystal Palace på søndag klokken 15:00.

Ten Hag kan ikke udelukke det: Eriksen kan gøre United-comeback i weekenden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P