3F Superligaen

Sisto om sin betydning for FC Midtjylland: Fyr Bo eller fjern Sisto!

Pione Sisto mener selv, at han har stor indflydelse på FC Midtjylland og blandt andet var en del af årsagen til, at Bo Henriksen i sin tid blev fyret.

Pione Sisto Fyr Bo eller fjern Pione.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 7. november 2022.

Det er datoen, hvor FC Midtjyllands Pione Sisto sidst var på banen for midtjyderne.

Siden er det end ikke blevet til et enkelt indhop, eller noget der minder om for den 28-årige offensivspiller, der sjældent er en del af kamptruppen. Det har Sisto nu brugt tid på at give sine perspektiver på i sin egen podcast ‘Inside by Sisto’.

Her kommer Sisto blandt andet ind på, hvorfor det er gået, som det nu engang er for FC Midtjylland, i denne sæson, hvilket har ført til en plads i Nedrykningsspillet frem for Mesterskabsslutspillet.

– Det er ikke sjovt. Det er hverken sjovt for mig eller for holdet, da jeg har den betydning for holdet. Om jeg spiller eller ej, har jeg bare en betydning, og jeg tager bare en vis opmærksomhed.

– Det er blevet håndteret elendigt. Det er tydeligt for mig, at grunden til, at vi ligger der, hvor vi gør, er på baggrund af, hvordan jeg er blevet håndteret, fordi jeg har den indflydelse på holdet, indleder Sisto, før han fortsætter med et tilbageblik på tiden under cheftræner Bo Henriksen, som han bruger til at underbygge ovenstående udsagn.

Mål og Highlights: Se drømme-debuten for ‘ny’ FC Midtjylland-træner i Odense

– Man stod jo i en situation, hvor man spurgte sig selv, om man skulle fyre Bo (Henriksen, red.) eller fjerne Pione. Det var den reelle situation, man stod i, hvor man så valgte at gå den ene vej.

– Man valgte at sætte mig tilbage på holdet efter rigtig kort tid nede på U19, fordi ledelsen mente, at det var det rigtige, fordi vi skulle i Europa. Det var derfor, at jeg kom tilbage på holdet ud af det blå, fortæller Pione Sisto.

Pione Sisto står i denne sæson noteret for 20 kampe for FC Midtjylland med fem mål og en enkelt assist til følge. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P