International Fodbold

Medie: Superliga-chef kan overtage posten som islandsk landstræner

Island er på jagt efter en ny landstræner, og her kan man meget vel se mod den danske Superliga efter en passende erstatning.

Freyr Alexandersson i spil som ny landstræner i Island.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den islandske fodboldvulkan gik i udbrud torsdag aften.

Her kom det frem, at det islandske fodboldforbund, KSÍ, har valgt at ophæve kontrakten med landstræner Arnar Viðarsson – og det til trods for den seneste storsejr på 7-0 mod Liechtenstein.

Det betyder, at der nu skal findes en ny landstræner på vulkanøen. Og her kan der blandt andet blive kigget mod den danske Superliga efter mulige landstræner-emner.

Det islandske medie Fotbolti.net peger på ti mulige arvtagere til landstrænerpositionen. Og her fremgår det blandt andet, at det kan blive den nuværende Lyngby-cheftræner, Freyr Alexandersson, som kan få chancen for nationen.

– Han har lavet store ting med de få midler, han har til rådighed i Lyngby. Han kender landsholdet godt, lyder begrundelsen.

Foruden Alexandersson peges der også på andre Superliga-kendinge, som kan være i spil til jobbet. Blandt andet mener medie ikke, at det er usandsynligt, at den tidligere Island-landstræner – og nyligt fyrede AaB-cheftræner – Erik Hamrén vender retur til landstræner-gerningen på vulkanøen.

– Han er ledig på markedet efter fyringen i AaB. Han var en undervurderet landstræner, da han var hos det islandske landshold, skriver mediet.

Samtidig nævnes også den tidligere danske landstræner Åge Hareide som et emne.

Sådan ender nedrykningsspillet i Superligaen baseret på tidligere opgør: OB topper – FCM flopper

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P