3F Superligaen

Officielt: FCM sælger Sviatchenko til USA

FC Midtjylland har fredag aften offentliggjort, at klubbens anfører, Erik Sviatchenko, er fortid i klubben.

Den mangårige FC Midtjylland anfører, Erik Sviatchenko, takker af i Superligaen og skiftet til MLS.
Foto: Houston Dynamo

Erik Sviatchenko skifter Superligaen ud med Houston Dynamo i MLS.

Det skriver FC Midtjylland i en pressemeddelelse fredag aften.

Den nu tidligere FCM-anfører forlader klubben med øjeblikkelig virkning med tre danske mesterskaber og to pokaltitler i kufferten, og samtidig er han den spiller med næstflest optrædender i Midtjyllands historie med 325 spillede kampe.

Skiftet sker efter klubben gik glip af muligheden for at spille med i top seks, og han ærgrer sig over at efterlade klubben i den nuværende forfatning:

– Lige nu er vi et sted, hvor der skal skabes et nyt fundament som klub. Vi har kæmpet med tingene, og selvom der har været nogle store højdepunkter i Europa, havde jeg naturligvis ønsket, at mit skifte fandt sted på et tidspunkt, hvor alt var godt.

– Den her mulighed har bare været for god og for stor en oplevelse for mig og min familie. Jeg lever kun et liv og har kun en karriere. Jeg har givet næsten hele min karriere til den her klub, som jeg elsker. Jeg er ikke i tvivl om, at de gode tider kommer igen, men det kræver hårdt arbejde, og jeg vil støtte fra sidelinjen.

Officielt: Thomasberg overtager i FC Midtjylland

Den 31-årige forsvarsspiller bliver den 14. spiller til at skifte Houston Dynamo i starten af den nye MLS sæson, og har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2024-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P