Europæisk Fodbold

Højlund undskylder for sit sprog efter hattrick: Det er f***ing fedt!

Rasmus Højlund scorede hattrick mod Finland og efter kampen havde han svært ved at skjule sin glæde.

Rasmus Højlund efter EM kvalifikationskamp mellem Danmark - Finland i Parken, torsdag den 23 marts 2023. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Rasmus Højlund blev den danske helt, da han torsdag scorede hele tre mål for Danmark, da de danske drenge besejrede Finland i Parken med cifrene 3-1.

Der er ingen tvivl om, at Højlund er det nye helt store danske angrebs-håb, og han ligger da heller ikke skjul på, at hattricket var en drengedrøm, der nu er gået i opfyldelse.

Denne torsdag aften var det generelt de unge danskere, der viste sig frem og blev direkte involveret i målene – assist-magerne blev nemlig Alexander Bah, Jonas Wind og Mohamed Daramy.

TV2 fik efter kampen hevet den danske hattrickhelt til side til et interview, hvor danskeren havde svært ved at skjule sin glæde:

– Jeg ved godt, at jeg er ung, men det her er helt klart den fedeste oplevelse indtil nu, fortæller Højlund og fortsætter:

– Det var fucking fedt altså, undskyld mit sprog, men jeg er lige helt oppe at ringe lige nu – det var megafedt, og det er noget, som jeg har set frem til hele mit liv.

Højlund blev hattrickhelt og reddede Danmark fra fiasko mod Finland

Danmarks drenge skal på banen i de rød-hvide trøjer igen på søndag den. 26 marts, når modstanderen hedder Kasakhstan på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P