Europæisk Fodbold

Manchester United klar til Europa League-kvartfinalen efter ny sejr over Betis

Manchester United spillede sig sikkert videre i Europa League, efter de torsdag slog Real Betis med samlet 5-1.

Marcus Rashford Manchester United Europa League
Soccer Football - Europa League - Round of 16 - Second Leg - Real Betis v Manchester United - Estadio Benito Villamarin, Seville, Spain - March 16, 2023 Manchester United's Marcus Rashford celebrates scoring their first goal with Casemiro, Lisandro Martinez, Tyrell Malacia and Fred REUTERS/Jon Nazca

Marcus Rashford afgør det.

Den sætning har man efterhånden skulle forholde sig til mange gange siden VM-pausen.

Det blev også realiteten torsdag aften, da Rashford scorede det enlige mål i Uniteds 1-0-sejr på udebane mod Real Betis. United går derfor videre med samlet 5-1. Målet var tilmed Rashfords 25. mål i europæisk fodbold for United.

I første halvleg var det en lige affære, hvor Real Betis havde kampens største chance. Den blev dog sparket forbi mål, ligesom Wout Weghorst i overtiden ramte stolpen.

Efter pausen stod der Manchester United på det meste. Det kastede også et mål af sig, da Rashford efter en lille times spil klaskede bolden i mål fra distancen. Et mål, der slog Betis’ sidste håb ihjel og dermed også kampen.

Medie: To navngivne og to unavngivne bud på Manchester United i spil – nu mødes United-toppen med mulige købere

I de andre Europa League-kampe spillede Juventus sig også videre, da de slog Freiburg 2-0. Dermed vinder de samlet 3-0. Sevilla klemte sig også videre til næste runde på trods af et 1-0-nederlag. De vinder samlet 2-1. I det sidste af de tidlige opgør smadrede Feyenoord Shakhtar med hele 7-1 og samlet 8-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P