Europæisk Fodbold

Schjelderup og Tengstedt fik endelig debut i Benfica-triumf

To måneder efter at have taget skiftet fra henholdsvis FC Nordsjælland og Rosenborg til Benfica fik Casper Tengstedt og Andreas Schjelderup endelig debut søndag aften.

Andreas Schjelderup fik sammen med Casper Tengstedt debut for Benfica søndag aften.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I januar rykkede to velkendte ansigter fra den danske Superliga begge til Benfica.

Både norske Andreas Schjelderup og danske Casper Tengstedt, som begge har begået sig i Superligaen tog nemlig skiftet til den portugisiske storklub i januar.

Deres første minutter i Benfica-trøjen har dog ladet vente på sig, da Benficas cheftræner ikke har ment, at de to nyerhvervelser har været klar til deres debut – i hvert fald ikke før nu.

I hvert fald kom dagen endelig søndag, hvor Benfica var på besøg hos bundholdet Maritimo.

Kampen blev en 3-0-walkover for den portugisiske storklub, og det betød, at der var mulighed for endelig at få de to tidligere Superliga-profiler i spil.

Således blev de sammen skiftet ind efter 90 minutter og fik endelig en fornemmelse af, hvordan det var at spille for Benfica, omend der var tale om få minutter på banen.

Benfica-chef om Schjelderups manglende debut: Hans tid skal nok komme

Danske Alexander Bah startede inde på højrebacken for føreholdet i den portugisiske liga og fik således 90 minutter i benene.

3-0-sejren blev sat i stand af to mål fra brasilianske David Neres og et enkelt fra portugisiske Joao Mario.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P