LaLiga

Medie: Nyt Real Madrid-bud under opsejling? – Mbappé fortrød hurtigt PSG-forlængelse

Kylian Mbappé har angiveligt fortrudt, at han valgte PSG frem for Real Madrid sidste sommer. Et Real-skifte skulle fortsat stå øverst på listen.

Kylian Mbappé har fortrudt aftale med PSG. Kylian Mbappé vil skifte til Real Madrid.
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der var eftersigende en brandvarm kontaktlinje mellem Real Madrid og den franske PSG-stjerne Kylian Mbappé frem mod sommerens transfervindue i 2022.

Men de mange Real-fans måtte se sig skuffet, da det kom frem, at Kylian Mbappé i stedet valgte at forlænge opholdet i den franske hovedstad frem til sommeren 2025.

Mbappé havde selv givet udtryk for, at han ønskede et skifte til Real Madrid. Og derfor var den nye kontrakt med PSG en kold spand vand i hovedet på den spanske storklub. Specielt med henblik på, hvad der skete sidst på sommeren i 2022.

Det spanske medie Marca kan nemlig fortælle, at Kylian Mbappé selv fortrød sin beslutning om at underskrive en ny kontrakt i PSG og dermed droppe Real Madrid kort efter den nye aftale.

Faktisk var Mbappé så ærgerlig over sin beslutning, at han fik sit bagland til at ringe Real Madrid op for at forklare, hvorfor han i første omgang havde vendt på en tallerken og samtidig forsikre om, at Mbappé nu havde fortrudt.

Derpå kom spørgsmålet så, om Real Madrid fortsat skulle være interesseret i at hente ham.

Video: Mbappé satte ny rekord – se alle hans 201 mål i PSG-trøjen

Ifølge mediet skulle Real være ramt på stoltheden og ønskede derfor ikke at falde på knæ for Mbappé. Men samtidig skulle man ikke have lukket døren for et fremtidigt skifte.

Her skulle det være med tanke på en erstatning for Mbappés landsmand, Real Madrid-stjernen Karim Benzema, som har nået en alder på 35 år og snart står til at have kontraktudløb i klubben.

Og rygterne om et muligt Real Madrid-skifte for Mbappé er da også opstået i løbet af starten på det nye år. Her skulle en speciel klausul i Mbappés PSG-kontrakt angiveligt gøre et skifte særdeles attraktivt for Real Madrid.

Læs mere om dette herunder

Rygterne genopstår: Mbappé kan forlade PSG næste sommer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P