1 min læsningMedie: Pogba får disciplinærstraf – er udeladt af Juventus-trup

Juventus må klare sig uden sin tilbagevendte Paul Pogba. Den franske midtbanespiller er nemlig røget ud af truppen til torsdagens Europa League-kamp.

1 min læsning
Pogba er ikke med i truppen mod Freiburg.
Foto: Filippo MONTEFORTE / AFP.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Pogba glimrer ved sit fravær i truppen til torsdagens kamp.

Den 29-årige midtbanespiller er angiveligt ikke med, fordi han har modtaget en disciplinærstraf i den norditalienske klub.

Pogba var ellers lige vendt tilbage i truppen efter en lang skadespause og fik comeback for en uge siden.

Straffen sker ifølge Sky Sport Italia, fordi franskmanden skulle være kommet for sent til træningspas onsdag, og altså som nævnt er udeladt fra Juventus-truppen til torsdagens Europa League-opgør hjemme mod tyske Freiburg.

Det italienske medie skriver endvidere, at Paul Pogba ikke stod til at starte inde – det til trods, er det ikke den bedste udvikling for midtbanespilleren, der indtil sit comeback mod Torino i sidste uge har været skadet sin ankomsten fra Manchester United i sommers.

Endelig Pogba-comeback? I derby-trup efter 315 dages skadespause

Pogba spillede tidligere for den norditalienske klub fra 2012 til 2016, hvorefter han skiftede tilbage til Manchester United. Midtbanen har fået 180 kampe i Juventus’ zebrastribede trøje.

Opgøret mellem Juventus og Freiburg på Allianz Stadium i Torino spilles torsdag aften klokken 21.00. Du kan se opgøret fra på TV2 Sport og TV2 Play.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer