1 min læsningSpurs-vikar bekræfter: Conte misser endnu en kamp
Antonio Contes stedfortræder og assistent, Cristian Stellini, kan fredag fortælle, at Antonio Conte ikke bliver klar til at stå på sidelinjen til Tottenhams kamp lørdag.

Antonio Conte har været fraværende i Tottenhams seneste tre kampe.
Den italienske manager har været tilbage i hjemlandet for at komme sig over hans nylige operation i galdeblæren.
Fra Italien har Conte kunne overvære sin assistent Cristian Stellini stå i front for sit hold – og sådan kommer det også til at være, når Spurs på lørdag møder Wolverhampton.
Til klubbens hjemmeside kan Stellini nemlig fortælle, at Conte ikke er tilbage i England i tide til igen at overtage styringen af holdet.
– Antonio har det godt og kan ikke vente med at komme tilbage, indleder han og fortsætter:
– Lægestaben besluttede at udskyde Antonios comeback til søndag efter kampen mod Wolves, fordi det så er en måned efter operationen. Det var aftalen mellem lægen, som stod for operationen, og vores lægestab.

Dermed bliver Contes comeback udskudt til næste uges returopgør i Champions League mod AC Milan.
Tottenham tog fra Milano efter det første opgør med et nederlag på 1-0 i baggagen og er altså tvunget til sejr på hjemmebane for at spille sig videre i turneringen.