Premier League

Arteta er ikke kommet sig over VAR-fejl: Bliver kun tilfreds, hvis jeg får mine to point tilbage

Nok har der været både pæne undskyldninger og gode forklaringer i kølvandet på den VAR-fejl, der lod Brentfords mål i 1-1-kampen mod Arsenal tælle - men Arsenal-manager Mikel Arteta bliver ikke tilfreds, før han får sine to point tilbage.

Mikel Arteta vil have sine to point tilbage efter en VAR-fejl snød Arsenal for sejren mod Brentford i Premier League.

VAR viste sig ikke ligefrem fra sin bedste side i weekendens Premier League-kampe.

Her blev der begået flere fejl, og særligt fejlen i opgøret mellem Arsenal og Brentford har efterfølgende været genstand for en hel del opmærksom.

PGMOL (Professional Game Match Officials Limited) har efterfølgende både undskyldt, beklaget og forklaret fejlen, hvor Christian Nørgaard ikke blev tjekket for offside og Brentfords mål til 1-1 mod Arsenal altså fik lov til at stå.

Ifølge PGMOL var der tale om en menneskelig fejl i situationen, men den køber Arsenal-manager Mikel Arteta ikke.

– Da vi havde analyseret billederne, havde vi en enorm vrede og skuffelse, for det var ikke en menneskelig fejl – det var et slemt eksempel på manglende forståelse for sit job. Det er uacceptabelt. Det kostede os to point.

– De (pointene, red.) kommer ikke igen, så vi bliver nødt til at finde dem et andet sted i ligaen. Samtidig sætter vi pris på undskyldningen og forklaringen, hvilket var foregik meget åbent, når ret skal være ret.

Mikel Arteta blev efterfølgende spurgt om, hvorvidt han trods alt er tilfreds med, at en fejl som den i kampen mellem Arsenal og Brentford formentlig ikke bliver begået i fremtiden igen.

– Jeg bliver kun tilfreds, hvis de giver mig mine to point tilbage. Jeg tror, at de har været virkelig oprigtige og åbne i forbindelse med undskydlningerne og forklaringerne – hvilket er godt – men det ændrer ikke på det faktum, at vi har to point mindre end vi burde have i tabellen, siger Arsenal-manageren på tirsdagens pressemøde forud for Premier League-braget mod Manchester City onsdag.

Arteta om kontroversiel kendelse: Der var offside

Trods de to manglende point, har Arsenal fortsat tre point ned til Manchester City på andenpladsen – og spillet en kamp færre.

De to tophold brager sammen på Emirates Stadium onsdag klokken 20.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P