Bundesligaen

Hurtigere end både Davies og Hakimi: Dortmund-komet satte fartrekord mod Freiburg

Karim Adeyemi fik registreret den højeste fart i Bundesligaens historie i Dortmunds kamp mod Freiburg lørdag.

Karim Adeyemi fik målt den højeste fart i Bundesligaens historie mod Freiburg.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

36,65 kilometer i timen.

I biler er det ingenting, og på cykel er det muligt, men til fods kan kun de allerhurtigste personer være med.

Men præcis den fart stak Dortmunds Karim Adeyemi lørdag under klubbens 5-1-sejr over Freiburg, hvor Adeyemi selv bidrog med et af de fem mål – og det er Bundesliga-rekord.

Inden Adeyemi løb henover rekorden, sad den tidligere Mainz og nuværende Sporting-stopper, Jermiah St. Juste, på den med en registreret fart på 36,63 kilometer i timen i 2021/22-sæsonen.

For at sætte farten yderligere i kontekst kan man tage et kig længere ned på listen, hvor flere prominente og notorisk hurtige spillere også figurerer.

Blandt andre Alphonso Davies fra Bayern München og PSG-backen Achraf Hakimi, som tidligere spillede for Dortmund, er at finde i top-5 på listen over hurtigste topfart målt i Bundesligaen.

Kræftramt Dortmund-angriber på tavlen for første gang

De fem spillere med højest målte topfart nogensinde:

  1. Karim Adeyemi (Dortmund): 36,65 kilometer i timen.
  2. Jeremiah St. Juste (Mainz): 36,63 kilometer i timen.
  3. Moussa Diaby (Bayer Leverkusen): 36,52 kilometer i timen.
  4. Alphonso Davies (Bayern München): 36,51 kilometer i timen.
  5. Achraf Hakimi (Dortmund): 36,49 kilometer i timen.

Kilde: Bundesliga.com

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P