Bundesligaen

Kræftramt Dortmund-angriber på tavlen for første gang

Sébastien Haller kunne lørdag sætte sin første scoring ind for Dortmund, efter et længere forløb med testikelcancer.

Sébastien Haller scorer for Dortmund.
Foto: Sascha Schuermann/AFP/Ritzau Scanpix

Han skiftede i sommer Ajax ud med Dortmund. Men forløbet har været alt andet end let for ivorianske Sébastien Haller.

Kort efter sit skifte fik han nemlig konstateret testikelkræft. En kamp som han sidenhen har vundet. Således kunne Haller få comeback for Dortmund i slutningen af januar måned.

Og nu til endnu en glædelig nyhed for den 28-årige angriber. Lørdag eftermiddag kronede han sin fjerde optræden i Dortmund-trøjen med sit første mål for klubben, da Dortmund besejrede Freiburg.

Se Sébastien Hallers scoring efter reklamen

De to hold lå helt lige i toppen af den tyske Bundesliga inden dagens opgør – begge med 34 point i 18 kampe.

Men det skulle blive Dortmund, der trak sig sejrrigt ud af opgøret. Et rødt kort skulle hjælpe de gulklædte på vej. Allerede efter 17 minutters spil fik Kilian Sedillia sit andet gule kort, og dermed havde Dortmund en stor fordel i de resterende 70-75 minutter.

Og det udnyttede Dortmund til fulde. Først kom Nico Schlotterbeck på tavlen, inden Lucas Holer kunne udligne for Freiburg. Men i anden halvleg tog Dortmund for alvor fat. Først på et mål af Karim Adeyemi og dernæst af Sébastien Haller. Til sidst kunne både Julian Brandt og Giovanni Reyna også sende bolden i kassen to gange til slutresultatet 5-1 til Dortmund.

Officielt: Dortmund henter purungt stortalent i Anderlecht

Dortmund 1-0 Freiburg (Nico Schlotterbeck, 26′)

Dortmund 1-1 Freiburg (Lucas Holer, 45′)

Highlight mangler…

Dortmund 2-1 Freiburg (Karim Adeyemi, 48′)

Highlight mangler…

Dortmund 3-1 Freiburg (Sébastien Haller, 51′)

Dortmund 4-1 Freiburg (Julian Brandt, 69′)

Highlight mangler…

Dortmund 5-1 Freiburg (Giovanni Reyna, 82′)

Highlight mangler…

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P